Kommunikation, beslutningsmodning og lobbyisme: Med et forsigtigt ja til, at staten kan sælge euforiserende cannabis til alvorligt syge, har Folketinget taget et første, spædt skridt til at legalisere hash. Man kan allerede nu spørge, hvad næste liberaliserings-skridt bliver? Er det starten til begyndelsen til en fuld lovliggørelse inden for en overskuelig årrække. Svaret vil være ja, hvis Danmark følger et internationalt mønster, som vi nu ser kimen til.

img_5150-1

Resultatet af lobbyisternes vellykkede kampagne: I Colorados hovedstad, Denver, er der mange apotekslignende butikker, hvor der under kontrollerede former kan købes cannabis. Her gør Peter Mose sig klar til at gå ind i “Simply Pure”

HEGELUND & MOSE har været forbi den amerikanske delstat Colorado for at studere kampagnemetoderne bag ja-mobiliseringen af vælgerne. Colorado var den første stat i USA, der legaliserede marihuana til hjemlig hygge.  Frigivelsen skete i to step – i form af to folkeafstemninger med et årtis mellemrum – for langsomt at gøde jorden og skabe grobund for et heltonet ja.

Forleden sagde ikke færre end fire amerikanske delstater – deriblandt Californien – ja til at legalisere marihuana til ”fritidsforbrug” og dermed kopiere Colorado.

Ydermere bakkede vælgerne i en stribe andre stater i USA op om, at de offentlige myndigheder nu må udlevere medicinsk cannabis til syge mennesker. Vel at mærke ikke blot som en tidsbegrænset forsøgsordning på fire år, som den Folketinget netop har sagt ja til. Amerikanerne permanentgør liberaliseringen; Danmark er ikke engang i nærheden at være internationalt førende.

Første kampagne holdt lav profil

img_5156

Kampagnebudskabet i 2012 var, at marihuana er mindre farligt end alkohol. Målinger viste, at det var det narrativ, der kunne vinde valget, hvis blot en mindre gruppe skeptikere lod sig overbevise om, at udsagnet var rigtigt. I “Simply Pure” kan man få opskrifter til den sjove fredagsmiddag.

I Colorado gik ja-lobbyisterne i gang allerede i slutningen af 1990erne.  Første hug var ved valget i 2000 at få befolkningens ja til medicinsk brug af cannabis, hvad lykkedes med pænt flertal. Man ville ikke tage munden for fuld og bede om en 100 procent legalisering; det måtte vente, til tiden var moden.  Kampagnen blev bevidst holdt på et lavt niveau.

Jo mere larm i medierne, jo større risiko var der for, at modlobbyister ville få sendetid. Pressemøder var der så få af som muligt. Eksempelvis blev der gerne sendt invitationer til medierne på timingmæssigt dårlige tidspunkter, kulminerende med et pressemøde, der blev holdt selvsamme aften, hvor USA altid ser American Football, landets nationalsport. Medierne dukkede da heller ikke op til pressemødet.

 

Hvad konsekvensen af tilladelsen til medicinsk brug blev? Flere end ventet opsøgte deres læge og mente sig berettiget til at få det ordineret.

img_5159-1

Har man smerter i skuldrene eller det, der er værre, kan man få ordineret cannabis. Man får udleveret et sygesikringslignende kort, som skal vises i “Simply Pure”

Mange havde pludselig ondt rigtig mange steder i kroppen. Et lille skred i forhold til intentionerne, hvad forligspartierne herhjemme forsøger at undgå ved nøje at definere de sygdomsgrupper, der er berettiget. Sundhedsministeriet har lagt op til, at 1500 patienter kan få produkterne ordineret.

Kampagnegreb: Marihuana ikke så farligt som alkohol

Da Colorado-vælgerne i forbindelse med præsidentvalget i 2012 stemte ja til at gå et stort skridt videre, nemlig at legalisere marihuana til brug hjemme bag husets fire vægge, var ja-kampagnefolkene langt mere offensive: Hovedbudskabet var, at marihuana er mindre farligt end alkohol. Målinger viste, at det var det narrativ, der kunne vinde valget, hvis blot en mindre gruppe skeptikere lod sig overbevise om, at udsagnet var rigtigt. Så budskab, argumenter og tallene bag blev hamret ud i offentligheden, igen og igen.

Ja-lobbyisterne havde samtidig snedigt formuleret stemmesedlen sådan, at det ville være umuligt for delstatens politikere at rulle resultatet tilbage. Vælgernes ja blev skrevet direkte ind i delstatens grundlov, så kun en ny folkeafstemning kan føre til et forbud.

Soros og Facebook-milliardærer storsponsorer

img_5154

Bear Dance, Holy Grail, Durban Poison – man føler sig næsten hensat til gamle hippietider med alle de kulørte navne på cannabisprodukterne. Veluddannet personale står klar til at rådgive om de forventede virkninger på krop og sjæl.

Sponsorerne bag kampagnerne har blandt andre været en af verdens rigeste mænd, finansmilliardæren George Soros, der har set det som et vigtigt skridt mod at bringe narkokriminaliteten ned. I forbindelse med afstemningen i Californien trådte hovedrige folk omkring Facebook-mangemilliardæren Mark Zuckerberg til som sponsorer.

Herhjemme ser landmandslobbyisterne fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer spændende jobmuligheder i at begynde at fremstille cannabisprodukter.

Straks efter vedtagelsen af det danske forsøg med medicinsk cannabis gentog L&F sit forslag om, at regeringen nedsætter en cannabis-kommission, som kan kulegrave alle relevante aspekter.

“Gammel-partierne” under pres?

I Folketinget bør den internationale udvikling give “stof” til eftertanke. HEGELUND & MOSES spådom er, at ikke mindst “gamle” partier som Venstre, De Konservative og Socialdemokratiet vil komme under pres for at løsne yderligere op på cannabis-restriktionerne. To tidligere socialdemokratiske justitsministre har allerede meldt sig på ja-fløjen.  Spørgsmålet er, hvem de næste bliver, der griber jointen. Måske ledende eksperter? Måske andre samfundsaktører uden for Folketinget? En kampagne må sommetider vokse sig stærk nedefra, før folketingspolitikerne er klar.

Dagen før det amerikanske præsidentvalg skrev vi en mandagstræner-analyse på altinget.dk, “USA presser danske hash-modstandere”, der ridser de danske aspekter af et amerikansk ja op. Mandagstræneren kan læses her.