Allerede på vej ud af medie-check-in helvedet møder jeg den første chef. DRs Ole Mølgaard står parat med et stort gensynssmil. ”Hvad laver du her, Ole?” ”Ha,ha, hører musik”. ”Ole, jeg mener det, hvad skal du lave på Roskilde, sådan helt præcist?” ”Der er en festival i gang lige derovre,” fortsætter Ole muntert og peger. Den stakkels mand er indtil nu helt uvidende om, at jeg er Mediawatch’ udsendte spion på jagt efter mediefolk, der nyder livet på Roskilde på en fribillet.

Det manglede nu bare, at Mølgaard ikke skal have lov til at inspicere og lade sig inspirere. Han står i spidsen for DRs gigantstore og vanligt flotte Roskilde-dækning

Spørgsmålet er, om danskerne sådan generelt er så vilde med Roskilde-festivalen som medierne? Festivalen får ekstremt mange spaltemillimeter i forhold til – trods alt – festivalens betydning for flertallet af borgere. Men sjovt er det, også for de mange journalister og andre mediefolk, som hvert år valfarter til festivalen – med base i Mediebyen – for at more sig. Og – for nogens vedkommende – arbejde.

Nettet bugner af Roskilde-stof, men også print, tv og radio dækker i omfang begivenheden som var det OL, der var kommet til Danmark. Klager har jeg modtaget i DR over årene: Slut med alt det hippiepjat, vi vil have mere DGI landsstævne og Rebild-fest, og hvad med Langelandsfestivalen, den på Samsø og alle de andre festivaler, spørger seerne.

Svaret blafrer sådan lidt i vinden, mens turen går videre til Roskilde-festivalens Medieby, hvor alle de kendte går rundt. Heraf også flere af ”dem fra medierne”. Gad vide, hvad deres arbejde her består i, tænker jeg, mens jeg snupper mig en drink, ligesom de andre. De skal jo nok ”inspicere” – som jeg selv har praktiseret det tidligere. Passer fotografer og reportere nu arbejdet, komme med et enkelt godt råd og skulderklap – og så er den fribillet tjent ind!

Men hov, hvem kommer der. Det er jo Børsens to’er, Bent Sørensen, med kamera og det hele. Bent er på Børsen-vis naturligvis ikke på ferie. Han filmer på livet løs og har allerede lagt en række indslag ud, herunder ”Det Kongelige Teater smider tøjet”.

Den ledende redaktionschef er der af ren lyst. Men også for at fremtidssikre sit produkt. Børsen holder som i andre mediehuse øje med Ipad’en, der om lidt lægger endnu et spor til medie-motorvejen. Og siger man Ipad, siger man også levende billeder, mener Sørensen. Derfor er det vigtigt at kende teknologien ned i detaljen. Og blandt andet derfor er chefen selv – sammen med sin konservator-kone, Berit Møller, bag kameraet og ved redigeringstasterne, når der produceres tv til Børsen. Still-billeder til print-Børsen sørger Sørensen også selv for og er dermed nok en af de få mediechefer, som selv bogstaveligt talt knokler sig gennem festivalen.

For selv Børsen er gået amok i Roskilde, ikke mindst på nettet. Avisen har en lille halv snes reportere og fotografer af sted. Mange Roskilde-frivillige er faktisk Børsen-læsere, lyder begrundelsen for den massive dækning. Og en af Sørensens video-cases viste sig da også tilfældigvis at være blevet nummer 8 i Børsens aktiespil. Hvor heldig kan man være?

Et kort besøg hos mine børn i Lejr L er nok. Fy for pokker, hvor der stinker, det er jo som en slumforstad til Mexico City. Hurtigt tilbage til Mediebyens trendy touch af kolonihave, Berlin, Barcelona og New York til endnu en drink i ro og mag.

Nu skal jeg bare have skrevet min artikel. Så har også jeg gjort mig fortjent til årets Roskilde-tur. Walking Barefoot med Patti Smith, lune aftener og lyse nætter, kolde øl og bittersøde cocktails – sådan et liv skulle mediechefer og reportere have hver dag.

Lad os håbe, at seere og læsere tilgiver os rusen. Og så op mod festivalen næste år bruge en stund på at reflektere over, om dækningen kanske er blevet FOR intens – på bekostning af andre væsentlige emner.

Tagged with →