Håndbog for statsministre

Håndbog for statsministreHåndbog for statsministre: Enhver topleder – ikke blot i politik, men også i erhvervslivet – skal have en vision, kunne kommunikere overbevisende, have gode samarbejdsevner og kunne sikre resultater. Men en ægte etter skal have en femte lederdyd – evnen til at arbejde med sit personlige lederskab. Om fremtidens krav til at nå til tops. Om karriereveje ind og ud af beslutningsdanmark.

Bogen henvender sig til enhver, der interesserer sig for Danmarks politiske system – almindelige vælgere, politisk aktive, folketingskandidater, embedsmænd og kommende statsministre. Samtidig har den interesse for alle, der arbejder med ledelse på forskellige niveauer.

Gennem en række stemningsbilleder tegner journalisterne Susanne Hegelund og Peter Mose, som begge har haft deres gang på Christiansborg gennem mange år, et overraskende og tankevækkende portræt af det politiske landskab i dag. Og ikke mindst af den nuværende statsministers ledelsesstil på godt og ondt.

Bogen handler om de ledelsesmæssige udfordringer, som fremtidens politiske topchefer vil komme til at stå overfor. Den gennemgår ledelsesstilen bag de lukkede døre hos en række toppolitikere og undersøger, hvordan rekrutteringen til folketing og regering egentlig foregår.

Anmeldelser af Håndbog for Statsministre

“Jeg følger meget med i, hvad der kommer af politiske bøger. Dén her hæver sig over de fleste. Den beskriver magtens væsen på en måde, man sjældent har set.”
Bent Falbert, Ekstra Bladet, om Håndbog for Statsministre

“Læseren af bogen vil utvivlsomt finde det både fornøjeligt og oplysende at få vredet diverse politikere igennem lederdydsmaskinen. Her hjælper det også, at bogen er meget velskrevet og veloplagt fortællende i sin stil…læs bogen. Den er velskrevet og forfriskende”.
Torben Beck Jørgensen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, i tidsskriftet Økonomi & Politik

“En hårdkogt og dygtigt skåret analyse af dansk politik i dag…Som gammel ansat i Folketinget genkender man i deres bog helt tonen og atmosfæren… Håndbog for Statsministre løfter sig et godt stykke over gennemsnittet (over de sidste 25 års bøger, red.) med sin indtrængende analyseform med de velvalgte indskudte kommentarer fra centrale personligheder og ved sin barske skarpskårne journalistik, der gør læsningen let.”
Dr. phil. Kristian Hvidt, forfatter til en lang række bøger om dansk politik, i tidsskriftet Menneske Ret og Vrang

”Udover at denne bog er yderst interessant og en sprællevende og medrivende fortælling i historier, billeder, begivenheder, så rejser den nogle meget alvorlige og efter min opfattelse nødvendige spørgsmål vedrørende vore politikere og den måde, de arbejder med ledelse på.”
Professor Steen Hildebrandt i Børsen

”Det bliver gjort på fremragende vis… De to forfattere, som kender Christiansborg på godt og ondt, får opbygget nogle skarpe billeder af det politiske miljø…En spændende bog. Velskrevet. Veldokumenteret med masser af kilder og interviews. Det gør bogen sjældent interessant.”
Henrik Ørholst i Jyllands-Posten

”Et godt værktøj til hurtigt at få et indblik i, hvordan musikken spiller i det ledelsesmæssigt understimulerede rum, som dansk politik udgør. Formen er dejligt letlæselig og flyder let mellem emner og personer. Man tages som læser ved hånden, kommer ind i hovederne på masser af politikere – og med til møder hos endnu flere. ”
Lotte Hansen i fagbladet Journalisten

“En tankevækkende bog…Bogen tegner et interessant billede af, hvilke ledelsesfilosofier (eller især mangel på samme), som finder anvendelse i Statsministeriet, de øvrige ministerier og hos partilederne på Christiansborg…bogens forfattere…krydrer bogen med et væld af gode historier og anekdoter, som samlet set skaber en læseværdig og spændende bog.”
Cand.scient.pol. og valgekspert Kenneth Thue Nielsen i partibladet Socialdemokraten

“Velskreven, læsevenlig og så spændende som en god krimi… Det er i analysen af topstyringen, at “Håndbog for statsministre” viser sin styrke og demonstrerer, i hvor grad de to forfattere har styr på deres stof…Efter endt læsning vil man ikke være i stand til at se politikere i nyhederne uden at have denne bog i baghovedet”.
Lene M. Pedersen, cand.mag i Historie og Europastudier, Århus Universitet, i tidsskriftet Kontur

“Kastede mig grådigt over “Håndbog for statsministre”… Hegelund og Mose har skrevet en særdeles grundig analyse af det politiske spil de sidste ca. 10 år…Researchen virker særdeles grundig, og sproget er flydende…læreren kan finde inspiration til fortællinger om det politiske spil.”
Benny Jacobsen i “Gymnasieskolen”