Et af de største og mest effektive danske lobbyforetagender ligger i Nørregade i det indre København. Skumle lobbyisttyper med fedtede tusind-kronesedler i inderlommen? Nja, beboerne i bygningen skråt over for en sødt duftende bolsjefabrik er såmænd mangen en ældre danskers medlemsforening, Ældre Sagen.

Med 650.000 medlemmer i ryggen åbner de fleste politikere døren, når Sagen banker på. I Jyllands-Posten 27. november 2013 anklages organisationen for at have præget Enhedslistens brusebads-finanslovsforslag en kende for voldsomt. Kritikken kommer fra Socialdemokraternes politiske ordfører Magnus Heunicke og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som tilføjer, at ”vi har selv ladet os inspirere af Ældre Sagen”. Ja, mon ikke – og i den grad, mens Dansk Folkeparti op gennem VK-tidens nullere hvert eneste år havde et par borgernære og medieegnede slut-forslag med til finanslovsforhandlingerne. Gerne noget der havde med ældre at gøre, en stadig voksende og indflydelsesrig lobbygruppe.

Sagen er, at det siden midten af firserne er lykkedes Ældre Sagen at etablere sig som en af landets stærkeste og mest effektive lobby-organisationer. Jamen, hov, lobby, er det ikke noget med våbenproducenter og tobaksmafia, spørger de fleste journalister, der ringer til os i forbindelse med vores nye bog, Lobbyistens Lommebog. Også i dette tilfælde, hvor Susanne Hegelund medvirker som ekspert.

Våben- og tobaksproducenter er de i offentligheden bedst kendte eksempler på lobbyister, der – forestiller mange sig – for ussel mammon forsøger at lokke politikere ud på en gelej.  De udgør i Danmark en forsvindende lille del af lobby-verdenen. Derimod er en lang række foretagender med ædelt image endog meget betydelige lobbyister herhjemme, herunder Ældre Sagen, der i midten af firserne opstod ud af foreningen Ensomme Gamles Værn. Godt set af den daværende og nuværende direktør, Bjarne Hastrup, at en voksende gruppe danskere manglede et effektivt talerør. Og at politikerne manglede et sted, de kunne henvende sig, når de skulle klædes på for at kunne troppe op i Finansministeriet med let-kommunikerbare krav.

Det anslås, at omkring 1700 organisationer, store og små, herhjemme arbejder med ”politisk interessevaretagelse”, det der mere mundret hedder ”lobbyisme”. Ikke mange danskere kommer igennem livet uden kontakt med en af organisationerne, der mere eller mindre professionelt varetager alskens forskellige interesser. Altid for at skabe indflydelse for netop deres medlemmer.

De største og mest effektive borgernære organisationer er foretagender som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse. Begge er højprofilerede organisationer med top-image, som vel kun de færreste vil betragte som lobbyister. Ikke desto mindre er det organisationer som de to, der i stort omfang sætter den politiske dagsorden, hvad angår ældres forhold og kræftbehandlingen. Er det odiøst? Næh, – men nok interessant for mangen en borger, at Enhedslisten ikke selv har udarbejdet sine forslag. Men har fået lavet beregninger ude i byen hos lobbyister nede i Nørregade i det indre København.